Hnefatafl, vikingernes brætspil.

hnefatafl board
(Illustration: Expo Media)

Spil nefatavl online. / Play Hnefatafl online.
Spil tablut online. / Play Tablut online.
Spil nefatavl over internettet. / Play Hnefatafl over the internet.

I 1992 kunne man på Nationalmuseet se en imponerende flot, international vikingeudstilling. Blandt andet vistes fund fra vikingegrave, og man kunne ikke undgå at lægge mærke til, at alle havde spillebrikker med sig til Valhalla (sammen med halshuggede trælle etc...). Brikkerne kunne se lidt forskelligt ud, de kunne være af ben, glas etc., men alle steder var der én brik, der var større end de øvrige brikker - det var hnefatafl-brikker.

Hnefatafl var vikingernes skakspil, et krigsspil som simulerer, at en flok mænd omringer og overfalder en anden flok, for at fange den anden floks høvding, den større brik.

I udstillingens sidste montrer lå der fund fra sene vikingegrave side om side med ting fra kristendommens første tid i Danmark. Vikingerne har stadig spillebrikker med sig, men det er - skakbrikker. Skakken fulgte med kristendommen til Danmark, vikingerne holdt op med at spille det gamle spil, man havde spillet i Danmark siden ældre jernalder (før o. 400 e.K.), og samtidig holdt de op med at være vikinger...

Det er et rent held at spillereglerne kendes i dag. I oldtiden var hnefatafl udbredt i hele Nordeuropa - alle steder hvor vikinger og nordboer var eller havde været. Spillet bevaredes i fjerne afkroge op gennem middelalderen, men uden at efterlade tilstrækkelige skriftlige spor om spilleregler. I 1732 rejste den 25-årige svensker Carl von Linné på en ekspedition ud i den arktiske vildmark for at studere planter og dyr, og dér så han lapper spille et mærkeligt spil, som han skrev reglerne ned for. Det var sidste udkald - spillet blev ikke registreret set siden.

Hvis man holder af brætspil, kan hnefatafl anbefales! Det er en mærkelig oplevelse at gå på opdagelse i et ukendt brætspil af denne kaliber og med en så spændende baggrund. Der er ikke, som for skak, skrevet tykke lærebøger om spil og strategier (så vidt jeg ved), nej man har fornøjelsen af selv at forsøge at finde spillets natur. Det er som at dumpe ned i deres verden. Tænk, at barske jernalderfolk og vikinger har siddet i lange vinteraftener i langhusene ved bål og tællelys og spillet dette spil, og de havde været drevne modstandere at møde.

Hnefatafl-spillet kan købes på Nationalmuseet, på Vikingeskibsmuseet i Roskilde, og via tidsskriftet Skalk (pris 215 kr). Det findes også som computerspil, både på CD og online (se links nedenfor). Men man kan jo også ridse nogle streger i sandet og spille med småsten!

Finlands Nationalmuseum sælger et hnefatafl-spil, hvor brættet er fremstillet af rensdyrlæder og brikkerne af rensdyrtakker. Et rigtigt same-spil, måske ligesom det, Linné så. Pris 310 finske mark.
   Bortset fra materialerne (og prisen...) er spillet identisk med versionen, som sælges i Danmark.


Hnefatafl kendes også under navnene nefatavl, hnefatavl, hnefatafel og tablut (en nær efterkommer af oldtidens hnefatafl).




Gennem henvisningerne nederst på siden kan man læse om hnefatafl på tretten fremmedsprog - men når nu verdens ældste hnefatafl-bræt er fundet på Fyn, bør man vist give reglerne på dansk:


Hnefatafl spilleregler.

Brættet.

hnefatafl bræt Tegn et bræt med 9x9 felter. Stil hvide og sorte brikker op som vist (eller knapper eller 25- og 50-ører eller osv.). Den hvide brik i centrum er kongen og skal kunne kendes fra de andre brikker, fx. ved at være større.

Sådan flytter brikkerne.

flyt Brikkerne flytter på tværs og på langs.

Brikkerne flytter så langt man vil, men en brik kan ikke springe over andre brikker.

Man skiftes til at trække - angriberne (de sorte brikker) begynder.

5 af felterne er kun for kongen.

Der er 5 felter på brættet, som kun kongen kan flytte til: det er midterfeltet og de 4 hjørnefelter. Men selv om de andre brikker ikke kan flytte til midterfeltet, kan de godt passere igennem det.

Sådan tages en brik.

to sorte tager en hvid Man tager en modstander-brik ved at stille to af sine egne brikker på hver side af den.

en brik tages mod midterfelt eller mod et hjørnefelt Hvis en modstander-brik står ved siden af midterfeltet eller ved siden af et hjørnefelt, skal der kun én brik til at tage den.

der sker ikke noget En brik kan godt selv flytte ind mellem to modstanderbrikker, uden at der sker den noget.

Man kan tage flere brikker ad gangen.

Sådan tages kongen.

to sorte tager kongen Kongen deltager i slagsmålet på lige fod med de andre brikker, og når kongen ikke er ved midterfeltet, kan den tages på samme måde som andre brikker.

kongen er fanget i midterfeltet Men hvis kongen står på midterfeltet, skal der fire brikker til at tage den.

kongen er fanget ved siden af midterfeltet - og hvis kongen står ved siden af midterfeltet, skal der tre brikker til at tage den.

Sådan vinder forsvarerne.

kongen vinder Det hvide hold vinder, hvis kongen når ud til et af hjørnefelterne.

Sådan vinder angriberne.

Det sorte hold vinder ved at tage kongen.

Hvis ingen af de hvide brikker kan flytte sig, har sort også vundet.

Større bræt.

et større hnefatafl bræt Hvis det bliver for nemt at spille på 9x9 felter, kan man gå over til 11x11 felter med denne opstilling.


Afprøv reglerne online.






Her findes mere om hnefatafl:

- og spillereglerne på endnu en række sprog:


Danske museer om vikingetiden:

Andre nordiske museer:


Prøv også samernes brætspil, tablut.


Om vikingeskibet Havhingsten:
Havhingsten er en nøjagtig kopi af et 30 meter vikingelangskib med 60 årer og 65 mand besætning. I 2007 sejlede skibet fra Roskilde til Dublin i Irland, og i 2008 returnerede skibet til Roskilde

Her er fotos fra Havhingstens ankomst til Roskilde efter 4800 km sejlads.
Havhingstens hjemmeside.

Videoer fra TV-avisen.
Videoer på YouTube.
Videoer på BBC Timewatch.

hjælp orangutangen

home Hjem

Denne side er anbefalet af:
Fagenes Infoguide
Bibliotekernes Netguide
Opdateret d. 27.8.2010
Copyright © 1998-2010 Aage Nielsen, All Rights Reserved;
Opera Debian Linux