Murerbier i haven

Murerbien er så god en bestøver, at man I USA, hvor man igennem nogle år har haft så stor nedgang i antallet af honningbier, at man bekymrer sig for den fremtidige bestøvning af mandeltræer osv., har fremhævet murerbien som et supplement til honningbien. Den amerikanske art af murerbien hedder Osmia Lignaria, den blå plantagebi.

Den danske art af murerbien hedder Osmia Rufa/Osmia Bicornis, den røde murerbi (de to latinske navne skyldes, at Linnés i farten kom til at tildele samme art to navne).

Her ses foto af den røde murerbi.

En murerbi påstås at bestøve lige så effektivt som 50 honningbier, og det siges at 3 murerbier er i stand til at bestøve et frugttræ.

Det er ikke vanskeligt at få murerbierne til at flytte ind i haven. Alt de behøver, er en træklods med nogle lange huller i, og der findes også redekasser til bierne i handlen. Nogle siger, at købekassernes redehuller egentlig er for korte. Dybere huller giver flere hunbier og dermed mere bestøvning.

Washington Statsuniversitet giver disse råd om placeringen af redekassen:

Blokkens placering er den vigtigste overvejelse for at få held med murerbierne. Bierne behøver et varmt, tørt, vindbeskyttet sted til rederne.
  Det bedste sted er som regel på siden af et hus, skur eller en anden stor konstruktion, helst rettet mod øst eller syd for at fange morgensolen, og under et udhæng for at holde regnen væk.
  Placering under et udhæng eller på en balkon i første sals højde fungerer godt.
  Bierne vil undgå at bo i blokke, som er placeret ude i det åbne.

Kassen må ikke placeres åbent som her. Der kom ingen bier i denne kasse. (Foto: Aa. Nielsen)

Men her på en varm sydvæg i god læ flyttede bierne ind med det samme! (Foto: Aa. Nielsen)

En artikel i Flying Insects fortæller om murerbiens livscyklus:

Murerbi-hunner foretrækker at yngle i hule rør (rør, forborede hulrum efterladt af andre insekter eller fugle, osv.). De foretrækker huller med en diameter på 7-8 mm. Murerbier borer ikke selv huller til deres æg.
  I det tidlige forår vælger hunbien en redeplads, placerer en mudderprop bagerst i røret (heraf navnet "murerbi") og lægger derefter en pakke pollen og nektar foran proppen. Et enkelt æg lægges på pollenen, og kammeret forsegles med en ny mudderprop.
  Denne proces gentages, indtil røret er fyldt med 6-8 adskilte celler. Æg, der vil udvikle sig til hunner, er placeret bagerst i røret, mens han-æg er placeret nærmest udgangen.
  Æggene klækkes efter et par dage, hvorefter larverne begynder at æde foderpakkerne. Når foderet er ædt (på omkring to uger), spinder larven en kokon og forpupper sig indtil slutningen af sommeren.
  Bien bliver voksen og overvintrer i sin kokon, mens den lever af de fedtdepoter, den udviklede som larve.
  Når temperaturen når op på omkring 12 grader det følgende forår, tygger bierne sig igennem mudderpropperne og kommer ud af reden. Hannerne kommer først ud og venter på hunnerne.
  Parringen sker hurtigt efter. Hannerne dør næsten umiddelbart efter parringen, mens hunnerne samler foder og lægger æg i yderligere seks til otte uger.

Se billedserien "Murerbier i haven".

Denne redetype fungerede rigtig godt sommeren 2010. Ydercylinderen er 17 cm lang, 7 cm i diameter, lukket med en bund og forreste side åben.
   Papirrullerne er 15,5 cm lange, indre diameter 7 mm. Hver papirrulle er også lukket med en bund og forreste side åben.
   I efteråret flyttede jeg hele cylinderen ind i et skur, og til foråret sættes den tilbage inden bierne vågner.

Her er et foto af en enkelt murerbicelle med muddervægge, foderpakke og et æg.
Havenyt.dk fortæller om murerbien.
Aarhus Universitet fortæller om murerbien.

Sider på engelsk:
Wikipedia har en artikel om murerbien.

En amerikansk side, Dale Nielsons Osmia.com, er helt helliget den amerikanske variant af murerbien, som derovre formidles kommercielt til bestøvning af frugttræer som æble og kirsebær. Se Osmia.com's gode illustrationer af stader og rederør.

Her er nogle udpluk fra Osmia.com i oversættelse:

Disse bier er relativt nemme at håndtere og opformere for folk uden tidligere biavlserfaring.

Murerbier lever ikke i komplekse sociale samfund. De er flokbier, som foretrækker at bygge reder tæt på hinanden. I modsætning til honningbier producerer murerbier ikke honning, voks eller andre produkter af interesse for mennesker. Den bestøvning, de yder, er imidlertid meget værdifuld.

I modsætning sociale bier har murerbien ikke meget at forsvare og vil kun stikke i selvforsvar.

Kassen bør orienteres mod sydøst, sådan at indholdet af bier og rør udsættes for morgensol.

Standardstørrelsen for rederør til murerbien er 15 cm langt med en indvendig diameter på 7,9 mm. Rørets bagende lukkes med en prop. Kunstige rederør er almindeligvis fremstillet af stramtrullet papir. En variation i diameteren fra 7,1 til 8,7 mm vil bedre opfylde behovet for alle hunbierne. Når de selv kan vælge rørstørrelsen, vil hunbierne typisk producere en større andel af hunbier i næste generation (flere hunbier og færre hanbier), end hvis rørene er ens.

Murerbien som afløser for honningbien?

Den enkelte murerbi er vældig effektiv, når den er i gang, men arbejder kun i foråret, hvor den lægger grunden til en enkelt ny generation, og så er sæsonen slut.

I den modsatte ende af skalaen har man humlebierne, som starter småt op om foråret for sommeren igennem at blive stærkere og stærkere og til slut gør sig mærkbart gældende ved bestøvningen af sensommerens afgrøder.

Mens honningbien, den kan det hele. Lige så lang en del af året temperaturen er over ca. 10 grader, er honningbierne ude og bestøver alt hvad der ligner en blomst. I de ekstremt milde vintre, vi har haft, er de set hente pollen midt om vinteren. Når vinteren slutter, er der 10.000 bier på spring i en enkelt bifamilie, som kaster sig ud i arbejdet allerede før den sidste sne er væk, og i højsommeren kan en enkelt bifamilie mønstre op til 30.000 trækbier.

Derfor handler det ikke så meget om at finde afløsere for honningbien, men mere om at løse honningbiens problem, hvis den har et.

Her er et indlæg fra webloggen om honningbiens forspring i det tidlige forår.

(Aa. Nielsen)
Opdateret d. 2.5.2018