Regler for Simpel Tafl.

1.   To spillere deltager. Den ene spiller kongens side med kongen og hans forsvarere, og den anden spiller angribernes side. Der er 12 forsvarere og 24 angribere.

2.   Der spilles på et bræt med 11x11 felter, og brikkerne stilles op som vist:
Simpel Tafl 11x11 bræt

3.   Angriberne flytter først, og derefter skiftes man til at flytte.
    Alle brikker kan flytte så langt der er fri bane lodret eller vandret, ligesom et tårn i skak.
flyt en taflbrik
En brik flyttes.

4.   Alle brikker slås, hvis de fanges mellem to fjendtlige brikker lodret eller vandret. De to fjendtlige brikker skal enten være på felterne over og under eller på felterne til venstre og til højre for den angrebne brik.
    En brik er kun slået, hvis fælden klapper ved modstanderens træk, og det er derfor tilladt selv at flytte ind mellem to fjendtlige brikker uden at være slået.
    En slået brik fjernes fra brættet og er ikke længere med i spillet.
    Kongen kan være med til at slå brikker.
taflbrik slået taflbrik slået
Brikker slås.
taflbrik ikke slået
Brikken er ikke slået.

5.   Målet for kongens side er at flytte kongen til et hvilketsomhelst kantfelt. Dermed er kongen undsluppet og hans side vinder.
tafl forsvarere vinder
Kongens side vinder.

6.   Angriberne vinder, hvis de kan fange kongen, før han undslipper. Kongen tages som alle andre brikker.

8.   Hvis angriberne omringer kongen og ALLE tilbageværende forsvarere, vinder de, da de har forhindret kongen i at undslippe.
tafl angribere vinder
Angriberne vinder ved at omringe alle forsvarere.


Prøv spillet på aagenielsen.dk


Opdateret 10.2.2023
Copyright © 1998-2024 Aage Nielsen, All Rights Reserved;